Business i Billund: Stærk erhvervsplacering mødte udfordringer med transport og plads

AfNyheder om business

September 2026 blev en måned, hvor Billund Kommunes erhvervsliv både fik en stærk placering i en national måling og blev konfronteret med konkrete udfordringer inden for transport, arealer og adgang til arbejdskraft. Samtidig blev der sat fokus på nye erhvervsgrunde, kommunens samarbejde med virksomhederne og lokale virksomheders behov for plads til at vokse.

Kort overblik

Billund Kommune blev i september placeret som nummer fire på landsplan i Dansk Industris årlige måling af kommunernes erhvervsvenlighed. Resultatet blev offentliggjort af kommunen den 2. september, og kommunen fremhævede især samarbejdet med erhvervslivet og arbejdet med at gøre sagsbehandlingen lettere for virksomhederne. Placeringen gav et aktuelt billede af en kommune, hvor erhvervspolitikken i høj grad byggede på tæt kontakt mellem virksomheder, erhvervsnetværk og den kommunale administration.

Den positive samlede placering stod side om side med en markant svagere vurdering af den kollektive trafik. Ifølge omtalen af DI-målingen faldt Billund Kommune fra en tredjeplads året før til nummer 32 på dette område. For virksomhederne handlede spørgsmålet ikke kun om transport for turister, men også om medarbejdernes mulighed for at komme til og fra arbejdspladser uden bil.

Kommunens arbejde med erhvervsarealer var et andet centralt tema. I budgettet for 2026 var der afsat 10 mio. kr. til nye erhvervsbyggegrunde, og i september blev behovet for større arealer aktualiseret af lokale virksomheders efterspørgsel. Et transportfirma pegede på, at manglen på store grunde tidligere havde begrænset mulighederne for at påtage sig opgaver, mens et andet lokalt firma overtog 1.200 kvadratmeter efter en nabovirksomheds konkurs.

Måneden viste dermed både en stærk vurdering af kommunens erhvervsservice og en række forhold, der havde direkte betydning for virksomhedernes muligheder for at rekruttere, udvide og placere nye aktiviteter i Billund Kommune.

Billund Kommune rykkede frem i erhvervsvenlighed

Dansk Industris måling placerede Billund Kommune som nummer fire blandt landets kommuner i september 2026. Kommunen beskrev resultatet som en fremgang i forhold til tidligere år og knyttede placeringen til et tæt samarbejde med erhvervslivet samt fokus på en enkel og effektiv sagsbehandling. Borgmester Stephanie Storbank fremhævede i kommunens udmelding, at dialogen med virksomhederne havde været en vigtig del af arbejdet.

For lokale virksomheder havde en høj placering i målingen først og fremmest betydning som en vurdering af kommunens rammer og service. Sagsbehandling, kontakt til kommunen og mulighederne for at få afklaret konkrete projekter påvirkede virksomhedernes tidsforbrug og planlægning. Når kommunen blev vurderet positivt på disse områder, styrkede det dens position i konkurrencen om investeringer og etableringer.

Billund Erhverv oplyste samtidig, at netværket havde mere end 370 medlemsvirksomheder. Netværket fungerede som en platform for videndeling og udvikling på tværs af virksomhederne i området. I september omfattede aktiviteterne blandt andet et netværksmøde for iværksættere og virksomhedsbesøg hos SPORT 24 i Grindsted og Billund, som havde modtaget Business Promotion Award 2025.

Den lokale erhvervsindsats var derfor ikke begrænset til kommunal myndighedsbehandling. Den omfattede også forbindelser mellem virksomheder, adgang til sparring og aktiviteter, der kunne bringe iværksættere og etablerede virksomheder tættere på hinanden. Det gav især mindre virksomheder en lokal indgang til netværk og erfaringsudveksling.

Transport blev en tydelig udfordring

Selv om den samlede DI-placering var stærk, viste målingen en tydelig udfordring på transportområdet. Billund Kommune faldt ifølge omtalen fra nummer tre året før til nummer 32, når virksomhederne vurderede den kollektive trafik. Faldet gjorde transport til et af de områder, hvor kommunens erhvervsmæssige styrker blev mødt af en konkret begrænsning.

Den kollektive trafik havde betydning for virksomhedernes adgang til arbejdskraft. Mange arbejdspladser i Billund Kommune lå uden for de største bykerner, og medarbejdere uden bil var afhængige af busforbindelser og andre transportmuligheder. En svagere vurdering kunne derfor påvirke både rekruttering, fastholdelse og mulighederne for, at unge og tilflyttere kunne tage arbejde i kommunen.

Transportspørgsmålet havde også en bredere regional betydning. Billund Kommune havde en stor turist- og lufthavnsrelateret sektor, samtidig med at kommunen rummede industrivirksomheder, transportfirmaer og andre arbejdspladser med behov for medarbejdere fra et større opland. Bedre forbindelser ville derfor kunne have betydning for både pendlere, virksomheder og besøgende, mens manglende forbindelser kunne gøre arbejdsmarkedet mere afhængigt af privatbilisme.

Diskussionen om en jernbane blev i september nævnt som en mulig langsigtet løsning på transportudfordringen. Der forelå ikke i det tilgængelige materiale en beslutning om anlæg af en jernbane, og spørgsmålet var derfor fortsat politisk og infrastrukturelt. Den konkrete udvikling i måneden bestod i, at virksomhedernes vurdering af den kollektive trafik blev synliggjort som et område, hvor Billund Kommune stod svagere end på flere andre erhvervsområder.

Behovet for erhvervsarealer blev konkretiseret

Adgangen til erhvervsjord var et centralt udviklingspunkt i Billund Kommunes budget for 2026. Her var der afsat 10 mio. kr. til udvikling af nye erhvervsbyggegrunde. Bevillingen afspejlede, at kommunen så erhvervslivets adgang til arealer som en forudsætning for at kunne tiltrække virksomheder og give eksisterende virksomheder mulighed for at udvide.

I september blev behovet illustreret af omtalen af et nyt erhvervsområde ved den kommende motorvej. Transportvirksomheden HT Transport fortalte, at virksomheden tidligere havde manglet større grunde og derfor havde sagt nej til opgaver. Et større erhvervsområde ved motorvejen kunne ifølge virksomhedens formand give plads til vækst og samtidig gøre området relevant for flere typer virksomheder.

For transportbranchen var placeringen ved en motorvej særlig vigtig, fordi virksomhedsdriften var afhængig af effektiv adgang for lastbiler, medarbejdere og kunder. Større grunde kunne give mulighed for flere haller, bedre intern logistik og udvidelse af kapaciteten. Samtidig kunne nye erhvervsarealer skabe en mere samlet placering af virksomheder med beslægtede behov.

Kommunens arealpolitik havde dermed en direkte sammenhæng med beskæftigelse og lokal vækst. Nye byggegrunde skabte ikke i sig selv arbejdspladser, men de fjernede en konkret begrænsning for virksomheder, der havde behov for at udvide. For Billund Kommune var spørgsmålet også knyttet til planlægning, infrastruktur og balancen mellem erhvervsudvikling og hensyn til omgivelserne.

Lokale virksomheder udvidede trods turbulens

Den 30. september blev det omtalt, at Zampell havde overtaget 1.200 kvadratmeter i nabovirksomhedens bygninger efter en konkurs. Overtagelsen gav virksomheden mere plads til driften, og Zampell forventede flere lokale arbejdspladser på længere sigt. Eksemplet viste, hvordan ledige erhvervsbygninger kunne blive taget i brug af andre lokale virksomheder, når efterspørgslen efter plads var til stede.

Udvidelsen havde også en anden betydning end blot flere kvadratmeter. Når en virksomhed kunne overtage eksisterende haller, kunne det forkorte vejen fra beslutning til øget kapacitet sammenlignet med et helt nyt byggeprojekt. Det kunne samtidig fastholde aktivitet i et eksisterende erhvervsområde og begrænse risikoen for, at bygninger stod tomme efter en konkurs.

Virksomhedens forventning om flere lokale arbejdspladser knyttede udvidelsen til arbejdsmarkedet i Billund Kommune. Nye stillinger kunne øge efterspørgslen efter faglært arbejdskraft og andre medarbejderprofiler, mens flere arbejdspladser også kunne styrke grundlaget for lokale underleverandører og servicevirksomheder.

Udviklingen hos Zampell stod som et konkret supplement til de mere overordnede diskussioner om erhvervsvenlighed og nye erhvervsgrunde. Den viste, at virksomhedernes vækst også afhang af, om eksisterende bygninger kunne skifte hænder og tilpasses nye behov. I en kommune med efterspørgsel efter erhvervsarealer var genanvendelse af haller derfor en praktisk del af udviklingsbilledet.

Netværk og iværksætteri holdt fokus på mindre virksomheder

Billund Erhvervs aktiviteter i september omfattede et startup-morgenmøde, hvor iværksættere kunne mødes uformelt og dele erfaringer og udfordringer. Arrangementet var målrettet personer, der var i gang med at udvikle en virksomhed, og gav dem adgang til et lokalt forum uden for den daglige drift. For nye virksomheder kunne den type netværk være en måde at finde sparring og skabe kontakt til andre erhvervsdrivende.

Netværksarbejdet havde særlig relevans i en kommune, hvor erhvervslivet omfattede både store kendte virksomheder, transport- og industrivirksomheder samt mange mindre håndværks- og servicevirksomheder. De mindre virksomheder havde ofte begrænset tid til selv at opsøge samarbejdspartnere og viden. Lokale arrangementer kunne derfor samle virksomheder, som ellers havde få direkte berøringsflader.

Et virksomhedsbesøg hos SPORT 24 i Grindsted og Billund satte fokus på en virksomhed, der var blevet hædret med Business Promotion Award 2025. Besøget gav medlemmerne mulighed for at se en lokal virksomhed og høre om dens drift og udvikling. Sådanne besøg kunne gøre erhvervsnetværket mere konkret ved at tage udgangspunkt i faktiske virksomheder frem for generelle oplæg.

Kommunens høje placering i DI-målingen og erhvervsnetværkets aktiviteter pegede på to forskellige, men sammenhængende sider af det lokale erhvervsliv. Den offentlige indsats handlede om rammer og myndighedsservice, mens netværket handlede om relationer, erfaringsudveksling og virksomhed-til-virksomhed-samarbejde. Begge dele havde betydning for, hvordan Billund Kommune understøttede virksomheder i forskellige størrelser.

Kilder

Lignende indlæg